Gedved Stadion summede af liv, latter og lange ører, da Horsens og Omegns Kaninavlerforening for første gang afholdt kaninlejr og stævne. Her var både nybegyndere og elitekaniner med til at sætte Gedved på det bløde, hoppende Danmarkskort.
Tekst og foto Jørn Kildall
Der var ikke meget almindelig lørdag over Gedved Stadion den 2. august. Her havde Horsens og Omegns Kaninavlerforening forvandlet græsset til en arena for kaninhop, hygge og høje hvin – både fra børn og kaniner.
Dagen begyndte med et godt gammeldags kaninhopkursus, hvor Rasmus Bjerner forklarede reglerne for den lidt særprægede – men yderst charmerende – sport. For mange af deltagerne var det første gang, de hørte sætninger som “eliminator for let øvede” og “mini uden medlemskab”.
“Vi ville gerne lave noget, hvor nye kunne være med,” sagde Bente Bøje Jensen fra foreningen. “Og de fleste lånte en kanin for at prøve. Det er en fin måde at få folk i gang.”
Der blev båret, løftet og planlagt foran klubhuset på Gedved Stadion. De mindste hjalp med små hænder og store spørgsmål – og de lidt større slæbte ivrigt udstyr til dagens kaninhop.
En hoppekanin skal jo også lære at gå i snor
Lidt efter blev der bygget baner og spist medbragte madpakker i skyggen, inden både kaniner og deres trænere kastede sig over træningen. Der blev hoppet over forhindringer i forskellige højder – og ja, nogle gange også ved siden af.
“Det sværeste er ikke at få dem til at hoppe,” grinede Bente, “det er faktisk at få dem til at gå med sele! Når de først har lært det, så går det ret godt.”
Flere af børnene havde lånt en “idrætterkanin”, og det var ikke kun dem, der lignede nogen, der var blevet smittet med hoppelykke. De voksne smilede mindst lige så bredt som ungerne.
Bente Bøje Jensen fra Horsens og Omegns Kaninavlerforening viste, hvordan det skulle gøres. Med sikker hånd og god fart i poterne fløj hendes kanin over forhindringen i fin stil på Gedved Stadion.
Kælekaninbedømmelse og smukke snuder
Dagen bød også på kælekaninbedømmelse, hvor 16 kaniner blev vurderet – ikke på hop, men på charme. “Det handler om, hvor pænt de ser ud,” som Bente sagde. Og der var både bløde kinder og lange ører i alle retninger.
Her kunne man høre bedømmelser, som i sig selv var en fornøjelse: “Den her har et virkelig flot hoved” og “Lidt korte ører, men virkelig fin i pelsen.”
Med snoren i hånden og fokus i blikket førte en af de unge deltagere sin kanin frem mod de første forhindringer. Hverken regn eller nysgerrige blikke kunne forstyrre den lille duo.
Søndagen bød på stævne – fra mini til elite
Søndag stod den så på det helt store stævne, hvor 101 starter blev gennemført i alt fra mini til elite-klasser. Deltagere kom fra både nær og fjern – og nogle af forhindringerne var faktisk specialbygget i Tjekkiet. Danmark er nemlig godt med, når det gælder kaninhop. Faktisk har vi verdens største stævne, Libra-stævnet, som flere af deltagerne også havde prøvet kræfter med.
“Jeg har været med siden 2014,” sagde Bente. “Men Rasmus og Åse – de var med helt fra starten. Det var vist i ’95.”
Gedved fik besøg af den hoppende elite
Stævnet viste alt fra forsigtige første-hop til kaniner, der fløj over forhindringer på 50 cm i højden og 80 cm i længden. Verdensrekorden er i øvrigt på 1,50 meter i højden og 3 meter i længde. “Det er jo som en lille, lodden superhelt,” som en af de fremmødte forældre sagde.
Og midt i det hele – en varm og blæsende augustweekend i Gedved – stod det klart, at kaninhop ikke bare handlede om spring. Det handlede om fællesskab, grin, læring og at gøre noget skørt sammen. Og måske lidt om at opdage, at selv den mindste kanin kunne tage et kæmpe hop – med lidt hjælp fra et barn med sele i hånden og sommerfugle i maven.